MS-portalen - siden for dig med MS

Neurologiske undersøgelse

Andre tests

Efter den kliniske undersøgelse føler neurologen sig måske sikker på, at du har MS, men inden den definitive diagnose kan stilles, skal der være resultater fra laboratorieundersøgelser, der understøtter de kliniske fund.

Hvis det er muligt, foretages også en magnetisk resonanstomografi (MR).


Følgende tests kan foretages:


Undersøgelse af rygmarvsvæsken (CSF)

Ved denne undersøgelse foretages en lumbalpunktur, og derefter tages en prøve af den væske, som omgiver rygmarven. Derefter analyserer man prøven for at finde ud af, om den indeholder et forhøjet antal hvide blodlegemer (immunceller) eller forhøjede niveauer af proteiner (antistoffer). Forekomsten af oligoklonale bånd er et kendetegn for MS og ses hos de fleste patienter, men disse bånd kan også forekomme hos patienter med meningitis. Denne test foretages ikke i alle lande.


Reaktionspotentiale

Reaktionspotentialet måler tiden, det tager for hjernen at tage imod og tolke budskaber, f.eks. lydindtryk, synsindtryk eller somatosensorisk information. Ved denne test, som er ikke-invasiv og smertefri, måles hjernens elektriske aktivitet via elektroder, der anbringes på bestemte steder på hovedet. Metoden anvendes ikke i alle lande og er blevet mindre almindelig, siden MR-undersøgelse blev indført.


Besøgstæller

Registrerede medlemmer: 528

Brugere online: 4

Diskussionsindlæg: 197

Log ind på Mødestedet

Månedlig undersøgelse

Hvilken er din vigtigste kilde til information om MS?

» Vis resultat