Hvad er MR, og hvorledes fungerer det?
Principper for MR
- Vand har afgørende betydning for MR
- MR anvender radiobølger
- Raskt og sygt væv indeholder forskellige mængder vand.
Vand har afgørende betydning for MR
MR fungerer, fordi menneskets krop for størstedelen består af vand (ca. 75 %). Et vandmolekyle (H2O) består af to brintatomer (H) og et iltatom (O). Kernen i hvert brintatom består af en enkelt proton. Under normale forhold snurrer disse protoner hele tiden rundt, og de omgives derfor af et lille magnetfelt.
Normalt er disse magnetfelter tilfældigt orienterede (dvs. de har ikke nogen sikker fælles retning). Når en person placeres i et magnetkamera, som i princippet er en meget stor og kraftig magnet, orienterer protonerne sig i personens krop enten med eller mod kameraets stærke magnetfelt.
MR anvender radiobølger
For at danne et billede, sendes korte pulser af radiobølger igennem en særlig antenne (kaldet en spole) mod det område, der skal undersøges. Disse pulser forstyrrer protonernes balance, således at de ændrer orientering.
Raskt og sygt væv indeholder forskellige mængder vand.
Styrken af MR-signalet fra et bestemt kropsvæv hænger sammen med, hvor tæt protoner sidder i vævet, og således vævets vandindhold. Jo mere vand, vævet indeholder, desto stærkere bliver MR-signalet og desto bedre bliver billedet. Det er derfor, at menneskets (og dyrs) kroppe er ideelle til afbildning med magnetkamera. Forskellige væv indeholder forskellige mængder vand, og sygt og beskadiget væv indeholder sædvanligvis mere vand end raskt væv. Ved MS er hjernen og rygmarven (centralnervesystemet, CNS) i fokus. Skader på CNS har højere vandindhold end normalt.
