Neurologiske undersøgelse
Teste motorisk funktion
For at opdage motoriske funktionsforstyrrelser (dvs. Forstyrrelser i motoriske neuroner) kan neurologen begynde med at kigge på, hvorledes du går, og hvor langt du kan klare at gå. Han noterer også, hvad du behøver hjælp til, hvilken hjælp du behøver (f.eks. stok), og hvor ofte du behøver hjælp (f.eks. en gang imellem eller hele tiden). Gangbesvær kan tyde på abnormitet i pyramidebanerne, et af de vigtigste banesystemer for motoriske nerver, som kontrollerer viljestyrede bevægelser.
Desuden findes der flere undersøgelser, der tester motoriske reflekser.
Ofte undersøges følgende motoriske reflekser:
- knærefleksen
- tricepsrefleksen
- plantarrefleksen
Dette er dog ikke alle de reflekser, der undersøges.
Test af knærefleksen og tricepsrefleksen
Ved test af knærefleksen og tricepsrefleksen finder neurologen ud af, om reflekserne er livlige eller overdrevne (hyperreflexi), og om de er asymmetriske i venstre og højre legemshalvdel, hvilket kan tyde på en forstyrrelse i CNS.
Tricepsrefleksen: Lægen banker let med en reflekshammer lige ovenfor albuen, på ydersiden af armen. Normalt strækkes underarmen ud ved denne test.
Plantarrefleksen
Ved testen af plantarrefleksen skal storetåen bøje sig nedad, når lægen kilder under fodsålen. Hvis tåen i stedet for peger opad, siger man, at testen er positiv for ”Babinskis tegn”, hvilket ofte tyder på en skade i pyramidebanerne.
Plantarreflexen:
Lægen holder foden med den ene hånd og trækker en kantet ting (f.eks. en nøgle) langs den ydre kant af fodsålen, fra hælen til lilletåen. Normalt bøjer storetåen sig nedad.
Når reflekserne testes, ser lægen også efter, om de er asymmetriske, dvs. om reflekserne har forskellig kraft i venstre og højre legemshalvdel.
