Neurologiske undersøgelse
Teste sensorisk funktion: det første skridt mod en differentialdiagnose
Når den motoriske funktion er blevet klarlagt, undersøger neurologen det sensoriske system. Dette er et vigtigt skridt for at komme frem til en differentialdiagnose, eftersom man så kan udelukke andre almindelige neurodegenerative sygdomme, f.eks. sygdomme, der rammer motoriske neuroner. Eksempelvis ser man ingen sensoriske forstyrrelser ved degeneration af motoriske neuroner, men de kan i mange tilfælde være tidlige tegn på MS. Sensoriske forstyrrelser kan forekomme på den ene side af kroppen, i begge ekstremiteterne eller bare i den ene. Debuten ser forskellig ud hos forskellige mennesker.
To almindelie, tidlige sensoriske tegn på MS er tab af temperaturfornemmelsen og vibrationsfølelsen. Vibrationsfølelsen kan undersøges ved, at man holder en stemmegaffel mod storetåen. Normalt opleves det som en ”snurrende fornemmelse” eller ”som elektricitet”. Hvis denne test ikke giver en sådan oplevelse, kan det tyde på skader i rygmarven.
Lægen slår stemmegaflen mod noget hårdt, så den begynder at vibrere. Når han holder den mod storetåen, beder han dig om at beskrive, hvad du føler.

