MS – et historisk tilbageblik
Ian R. Young (1932--)
Udviklingen af billedfremstillingsteknikker som computertomografi (CT) og magnetisk resonanstomografi (MR) har bidraget til store fremskridt indenfor mange medicinske forskningsområder.
Anskueliggørelsen af hjernen og rygmarven, og læsionerne inde i dem, blev dramatisk forbedret ved Ian Youngs arbejde. I 1981 (ref 17) publicerede Young en artikel, der viste, hvor effektiv anvendelsen af MR er ved MS-diagnose.
Her vises Youngs originalbilleder, en sammenligning mellem billeder optaget ved to forskellige teknikker – CT (til venstre) og MR (til højre). Den større følsomhed hos MR fremgår tydeligt. Man kan se fem læsioner i en hjerne, der virker normal på et CT-billede.
Young forudsagde korrekt betydningen af MR i flere aspekter af MS-behandling, da han observerede:
”MR-undersøgelse virker lovende både for patienter, der udviser symptomer og tegn, der kan henføres til hjernen, og for dem, hvis sygdom virker begrænset til rygmarven. Teknikken kan oven i købet angive et mål for sygdommens sværhedsgrad... og således anvendes til at kontrollere lægemiddelbehandlingernes effektivitet”(ref 17).

