MS – et historisk tilbageblik
Jean-Martin Charcot (1825-1893)
Jean-Martin Charcot var en fremstående fransk neurolog i 1800-tallet som arbejdede på Salpêtrière hospitalet i Paris. Charcot er uden tvivl en af de vigtigste personer i MS-historien, og hans opdagelser har medført et stort gennembrud for den kliniske forståelse af sygdommen.
Charcot var den første, der foretog definitive koblinger mellem den hidtidige mystiske symptomatologi, som man nu ved er MS, og de patologiske forandringer, der blev iagttaget i obduktionsprøver. For første gang, næsten fyrre år efter opdagelsen af læsioner, beskrev Charcot den kliniske tilstand som ”sclérose en plaques” og MS som anerkendt som et specifikt sygdomsbegreb (ref 10).
Charcots bidrag indbefattede desuden udviklingen af diagnosekriterier, bl.a. den idag berømte Charcots triade, diplopi (dobbeltsyn), ataxi (balance- eller koordinationsproblem) og dysartri (talebesvær eller utydelig tale), hvilke han studerede hos sin egen husholderske.
Charcot gav oven i købet den første fuldstændige histologiske redegørelse over MS-læsioner, hvor han beskrev mange vigtige særpræg, bl.a. tabet af myelin samt øgningen af gliafibrer og cellekerner.
