MS – et historisk tilbageblik
John W Prineas (1937--)
Ved 1900-tallets midte kendte man til en del af de patologiske forandringer, der sker ved MS, og de kliniske virkninger af disse forandringer. Derimod vidste man ikke meget om de bagved liggende mekanismer, der fører til et patologisk væv, på trods af, at en immunologisk rolle var blevet fastslået.
I løbet af 1970’erne og 80’erne anvendte John W Prineas fra New Jersey, USA, særlige lys- og elektronmikroskopsteknikker til at undersøge MS-læsionernes indgående histologi, hvilket gav ledetråde til deres patogenese (ref 16).
Man vidste fra tidligere, at MS-læsioner indeholder lymfocyter og plasmaceller, hvilket antydede, at der fandtes et lokalt immunologisk svar på et ukendt antigen, men fra sine iagttagelser drog Prineas konklusionen, at der krævedes både makrofager og mikrogliaceller for at optage myelinet. Prineas studier tyder oven i købet på, at der indenfor kroniske læsioner forekommer et stadigt udtryk og en igangværende bearbejdning af antigener i fravær af ny læsionsdannelse.
