MS – et historisk tilbageblik
St. Lidwina of Schiedam (1380-1433)
De tidligst kendte beskrivelser af et multipel sklerose-tilfælde er formodentlig kvinden, som er afbildet i dette træsnit, St. Lidwina of Schiedam. Lidwina levede i 1300-tallets Holland, og historiske tekster afslører, at hun var ramt af en funktionsnedsættende sygdom, der deler mange egenskaber med MS.
St Lidwinas sygdom brød ud lige efter et fald, da hun løb på skøjter i 16 års alderen. Fra det øjeblik og årerene efter havde hun svært ved at gå, havde hovedpine og voldsom tandpine. Ved 19 års alderen var begge hendes ben lammede, og hun havde synsforstyrrelser. De følgende 34 år forværredes Lidwinas tilstand langsomt, dog med tydelige remissionsperioder, indtil hun til sidst døde 53 år gammel.
St Lidwinas symptomer passer på dem ved MS, ligesom hendes alder, da sygdommen brød ud, dens varighed og forløb. Tilsammen antyder disse faktorer, at det kan være rimeligt at stille en posthum MS-diagnose og dermed datere MS tilbage til 1300-tallet.
