MS-portalen - siden for dig med MS

Hjemmeside :: Service :: For journalister :: Pressemeddelelse | Bayer Schering Pharma | 22. august 2007

Pressemeddelelse:
Banebrydende resultater offentliggjort i The Lancet:
Tidlig behandling efter første symptom på MS forsinker sygdomsforværring på sigt

København, den 22. august 2007– Det medicinske tidsskrift The Lancet offentliggør nu nye studieresultater, som viser, at patienter, som allerede ved første symptom på MS (efter første attak/sygdomsangreb) behandles med interferon beta-1b (Betaferon), efter 3 år har 40 procent mindre risiko for at få forværret sygdommen sammenlignet med patienter, hvis behandling påbegyndes på et senere stadie.

I maj i år offentliggjorde Bayer Schering Pharma nye banebrydende resultater, som viste, at en umiddelbar behandling med interferon beta-1b på patienter med første kliniske symptom på MS reducerede risikoen for sygdomsforværring med 40 procent i løbet af 3 år sammenlignet med senere påbegyndt behandling (efter andet attak eller efter 2 år). Sygdomsforværring måles i form af funktionsnedsættelse og handikapgrad. Disse resultater er nu blevet offentliggjort i det ansete britiske medicinske tidsskrift The Lancet1. Ingen anden immunmodulerende MS-behandling har kunnet påvise effekten at forsinke handikapudviklingen på denne måde.

– Resultatet af studiet har stor betydning for behandlingen af MS, eftersom vi nu har data, der påviser vigtigheden af at begynde umiddelbar behandling med effektivt immunmodulerende lægemiddel allerede efter første kliniske symptom på MS. Det er et vigtigt fund, at tidlig behandling ikke alene påvirker fremtidige attakker, men også kan forsinke udviklingen af sygdommens handikapudvikling, siger overlæge, dr.med. Jette Frederiksen, leder af scleroseklinikken på Glostrup Universitetshospital.

Resultaterne stammer fra det såkaldte BENEFIT-studie, og de blev første gang fremlagt den 1. maj ved American Academy of Neurologys 59. årsmøde i Boston, USA.


Yderligere oplysninger fås hos:
Anna Björlin, Communication Officer
Bayer Schering Pharma
Telefon: +46 8 580 223 91
E-mail: anna.bjoerlin@bayerhealthcare.com


1 Kappos et al. Lancet 2007; 370:389-97

 

Extramateriale:

Om Betaferon

Om BENEFIT


Bayer HealthCare er en delkoncern i Bayer AG og er en af verdens førende innovative virksomheder inden for sundhed og medicinalvarer, med hovedkvarter i Leverkusen i Tyskland. Bayer HealthCare har globale aktiviteter inden for divisionerne Animal Health, Consumer Care, Diabetes Care og Pharmaceuticals. Den farmaceutiske division arbejder under navnet Bayer Schering Pharma AG. Bayer HealthCares mål er at udvikle og fremstille produkter, der forbedrer mennesker og dyrs sundhed i hele verden.

Bayer Schering Pharma er en førende verdensomspændende farmaceutisk virksomhed inden for specielle behandlingsområder. Forsknings- og forretningsaktiviteterne fokuserer på områderne: Diagnostic Imaging, Hematology/Cardiology, Oncology, Primary Care, Specialized Therapeutics og Women's Healthcare. Gennem innovative produkter stiler Bayer Schering Pharma efter en førende position på markedet for specialbehandling. Det er Bayer Schering Pharmas mål at forbedre livskvaliteten samt at gøre en forskel for den medicinske udvikling gennem nytænkning.

I de skandinaviske lande er Bayer Schering Pharma en del af Bayer Norden, som er en regional enhed i den internationale koncern Bayer AG. Bayer Norden omfatter Danmark, Sverige, Norge og Island samt Estland, Letland og Litauen. Vi beskæftiger 475 medarbejdere og har en nettoomsætning på 731 mio. euro og et operativt resultat på 15,8 mio. euro (2006).


Forward-Looking Statements
This news release contains forward-looking statements based on current assumptions and forecasts made by Bayer Group management. Various known and unknown risks, uncertainties and other factors could lead to material differences between the actual future results, financial situation, development or performance of the company and the estimates given here. These factors include those discussed in our public reports filed with the Frankfurt Stock Exchange and with the U.S. Securities and Exchange Commission (including our Form 20-F). The company assumes no liability whatsoever to update these forward-looking statements or to conform them to future events or developments.


Besøgstæller

Registrerede medlemmer: 525

Brugere online: 6

Diskussionsindlæg: 196

Log ind på Mødestedet

Månedlig undersøgelse

Hvilken er din vigtigste kilde til information om MS?

» Vis resultat