Pressmeddelelse
5-års data bekræfter betydningen af tidligt indsat behandling med Betaferon:
Tidlig behandling kan forsinke udviklingen til MS
København den 30. september 2008 – Når patienter behandles med Betaferon straks efter første symptom på MS reduceres risikoen for at få endnu et attak og dermed klinisk definitiv MS med 37 procent. Den tidligt behandlede gruppe opnåede også væsentligt bedre resultater i en hukommelses- og indlæringstest. Dette viser nyligt fremlagte data for 5 års opfølgning på patienter.
Resultatet stammer fra BENEFIT-studiet, hvis 5-års data nu er blevet fremlagt på World Congress on Treatment and Research in Multiple Sclerosis, en kongres der for nylig åbnede i Montreal, Canada.
– Tidlig behandling minimerer risikoen for at udvikle permanente funktionsforstyrrelser og opretholder de kognitive funktioner. De fleste klarer behandling med Betaferon i 5 år uden problemer. Studiet viser få bivirkninger, god virkning og god livskvalitet – patienterne lever stort set et normalt liv, fortæller Jette Lautrup Frederiksen, overlæge, dr.med. Neurologisk afdelning N, Glostrup Hospital.
Om Betaferon
Betaferon (interferon beta-1b) blev godkendt i Danmark i 1995 og var det første immunmodulerende lægemiddel, der blev udviklet til behandling af attakvis MS.
Før lægemidlet kom i handlen, var det kun muligt at behandle symptomerne. Lanceringen af det sygdomsmodificerende lægemiddel gjorde det muligt for første gang at opbremse selve sygdommens udvikling. Betaferon har været på markedet længst og er dermed det immunmodulerende MS-lægemiddel, man har de største erfaringer med.
Yderligere oplysninger fås hos:
Anna Björlin, PR-ansvarlig for MS
Bayer Schering Pharma
Telefon: +46 8 580 223 91
E-mail: anna.bjoerlin@bayerhealthcare.com