Pressemeddelelse
Betaferon godkendt til tidlig behandling af multipel sklerose
EU-Kommissionen har givet markedsføringstilladelse til Betaferon® (interferon beta-1b) til en udvidelse af midlets indikation til behandling af den første kliniske hændelse, som er tegn på multipel sklerose (MS), i alle 25 EU-lande samt Norge og Island.
Godkendelsen viser, hvor vigtigt det er at behandle patienter med tidlige tegn på MS så hurtigt som muligt for at mindske risikoen for at udvikle klinisk definitiv MS og forsinke sygdommens progression.
"Effektiv behandling tidligt i sygdomsforløbet er vigtig, fordi studier har vist, at der kan forekomme irreversible nerveskader og hjerneatrofi i de tidligste stadier af MS. Vi har nu mulighed for fra sygdomsdebut at give patienterne en behandling, der har vist sig at være sikker under hele forløbet," siger, Jette Frederiksen, speciallæge i neurologi på Amtssygehuset i Glostrup og daglig leder af scleroseklinikken på Amtssygehuset i Glostrup.
Indikationsudvidelsen er baseret på resultater fra den internationale BENEFIT*-undersøgelse, som viste, at behandling med Betaferon® 250 µg i de tidlige stadier af sygdommen reducerede risikoen for at udvikle CDMS med 50 % sammenlignet med placebo.1,2 Af patienterne i placebogruppen, som ikke modtog nogen behandling, fik 85 % af dem, der oplevede et sådant attak, i løbet af to år stillet diagnosen MS.3
* Betaferon®/Betaseron® in Newly Emerging MS For Initial Treatment
Referencer:
1. L Kappos. Betaferon® in Newly Emerging Multiple Sclerosis for Initial Treatment (BENEFIT): clinical results. Præsenteret på ECTRIMS/ACTRIMS 2005.
2. 50 % risikoreduktion baseret på justering for standardsæt af baselinekovarianser.
3. McDonald et al. Recommended Diagnostic Criteria for MS. Ann Neurol 2001; 50:121-127.
Schering AS
14. juni 2006
For flere oplysninger kontakt Lisa Emilsson, informationschef, tlf. +46 (0) 8 728 42 49 eller gå ind på: www.schering.dk
Extramateriale:
http://www.schering.dk/scripts/dk/50_Medier/52_extramateriale/ms.php
Schering AS er et datterselskab til Schering AG – en forskningsbaseret lægemiddelvirksomhed. Dets aktiviteter er fokuserede på fire forretningsområder: Gynecology & Andrology, Oncology, Diagnostic Imaging såvel som Specialized Therapeutics til invaliderende sygdomme. Som en global virksomhed med innovative produkter er det Scherings mål at være markedsledende på de nævnte markeder på globalt plan. Sammen med et globalt netværk af eksterne partnere står virksomhedens allokerede forskningsressourcer som garant for fortløbende udvikling af nye lovende produkter. Gennem forskning er det Scherings mål at bidrage til fortløbende fremskridt på det medicinske område og dermed til øget livskvalitet for mennesker: Making Medicine Work