Motion og MS
Disse spørgsmål opstår ofte i diskussioner med mennesker, der lider af MS. Nedenstående finder du brugbare informationer om emnet.
Hvorfor dyrker vi motion?
Glæden ved at bevæge sig stammer fra lysten til at lege. Både det at hengive sig til en bestemt aktivitet og at nå nogle mål fremmer et socialt liv.
Sundhed, fornøjelse, form, selvtillid, spænding og socialt samvær. Samspillet mellem disse forskellige drivende kræfter har mange facetter og skaber en adfærd, der gavner mennesket og dets sundhed. Idræt gør det lettere at overvinde sygdomme.
Hvad siger forskningen?
Tidligere antog man, at idræt havde en negativ effekt på MS-forløbet på grund af temperaturfølsomheden. Hvis kropstemperaturen stiger 0,5 grader, kan en forsinkelse og/eller blokering af nerveimpulsoverførslen i demyeliniserede fibre medføre en midlertidig klinisk forværring (såkaldt Uhthoffs symptom). I forskellige undersøgelser (ref 1-4) understøttes det synspunkt, at idræt har en negativ indvirkning på MS-forløbet dog ikke. I dag understreger man de overvejende positive virkninger af træning. Til trods for, at nye undersøgelser sommetider kun omfatter et lille antal patienter, viser de en målbar tendens til, at konditionen forbedres, og at det fysiske og mentale velbefindende øges. Man kan dog ikke drage nogen konklusioner med hensyn til idrættens indvirkning på den immunologiske aktivitet, forløbet eller symptomerne, netop når det gælder MS.
Hvad bør MS-patienten vide på forhånd?
Temperaturreguleringen hos personer med MS påvirkes ofte. Dette må man tage hensyn til ved idrætsaktiviteter. Temperaturfølsomheden hos mange MS-patienter (Uhthoffs symptom) begrænser den fysiske aktivitet. Derfor bør du sørge for at afkøle dig med vand efter træning eller tage et langt, koldt brusebad. Den specielle træthed, der opstår ved vid MS, betyder, at den enkelte patient bør finde sit eget toleranceniveau med hensyn til fysisk aktivitet. Ved synsforstyrrelser bør idrætter med hurtige bevægelser, så som boldspil, undgås.
I dag kan man fortsætte med at træne under et anfald, hvis man ikke overanstrenger sig. Der et imidlertid vigtigt for personer med MS ikke at gå til yderligheder eller risikere skader. De bør heller ikke sammenligne deres aktiviteter med den konventionelle opfattelse af, hvad der er sportsligt/ikke sportsligt, eller hvad der er korrekt/forkert teknik. Der findes ingen tydelig anbefaling, når det gælder konkurrenceidrætter. Alt afhænger helt og holdent af, hvor anstrengende den fysiske aktivitet er. De udholdenhedssportsgrene, som ikke kan afbrydes når som helst, er mindre velegnede, for eksempel langdistancesvømning, klatring i høje bjerge eller skiløb i vanskeligt terræn.
Hvad kan MS-patienten opnå ved at dyrke idræt?
Præcis som det gælder for raske personer, mærker man forbedret hjertefunktion og kredsløb samt en positiv påvirkning af kropsvægten. Mange MS-symptomer bedres desuden, når man bevæger sig.
Udvalgte undersøgelser af virkningen af idræt på personer med MS
Idræt for personer med MS har til formål at bedre koordination og balance. I tilfælde med moderate til mere alvorlige handicaps og for patienter, der lider af ekstrem temperaturfølsomhed (Uhthoffs symptom), kan træning i vand være vældig godt. Den reducerede kropsvægt i vand muliggør visse bevægelser, som patienten ikke ellers kan udføre.
Træning i gruppe i stedet for på egen hånd derhjemme gjorde uden tvivl træningen mere effektiv. Konditionsundersøgelsen viste, at de opnåede virkninger dog begyndte at aftage mod slutningen af projektet. Muligheden for at omgås med andre personer i større omfang bidrog dog til en øget mental fornemmelse af velbefindende. Forbedret gangevne, bevægelighed og blære/tarm-funktioner blev også observeret1.
Styrke og træthed hos personer med MS blev testet under et 10 uger langt træningsprogram i vand. Arm- og benfunktioner tydede på en klart målbar bedring2.
En 15 ugers undersøgelse om betydningen af konditionstræning for livskvaliteten hos personer med MS viste en betydelig forbedring af muskelstyrken og lungekapaciteten efter 3 x 40 minutters træning om ugen, uafhængigt af graden af funktionsnedsættelse. Forskellige tests viste, hvordan sygdommen påvirkede humøret og graden af træthed samt en neurologisk pointskala EDSS. Forbedringen blev målt efter skulderens, albuens og knæets bevægelighed, arm- og benstyrke, hjerte-/karfunktion samt sociale relationer. Det er tydeligt, at bedre kropsfunktion også betød, at træthed indfandt sig senere3.
Ved terapeutisk ridning, som har til formål at mindske spænding og smerter i hofteled og ryg, har hestens bevægelser en positiv virkning på rytteren. Passiv ridning bør ikke blandes sammen med konventionel ridning, hvor rytteren styrer hesten. En canadisk undersøgelse viste, at deltagerne har forbedret deres ganghastighed og balance og havde det bedre mentalt efter ni ugers træning4.
Resultaterne beviser, at idrætsaktivitet har samme positive virkning på personer med MS som på personer uden MS.
Sammenfatning
Udfør regelmæssig idrætsaktivitet uden for høj intensitet
Udarbejd et skræddersyet træningsprogram, som er tilpasset til din egen situation, og anvend det skiftevis med afspændingsteknikker
Undgå bevægelsessekvenser, som kræver stor anstrengelse med risiko for overanstrengelse og skade
Modvirk spasticitet med udspændingsøvelser, også for at undgå muskelforkortning
Prøv alle muligheder med kørestolen også – koncentration og bevægelighed kan for eksempel bedres ved at dyrke bueskydning i kørestol.
Nedenstående tabel viser forskellige typer træning, som kan anbefales i tilfælde af hyppige neurologiske symptomer:
|
Anbefalet type træning |
|
|
Lammelse, efterfølgende spasticitet |
svømning, gymnastikøvelser, enkle boldspil, ridning (i dette tilfælde er negativ indvirkning på spasticitet også mulig) |
|
Symptom fra lillehjernen (rystelser, ustabil gang) |
svømning, gymnastikøvelser i vand, ridning |
|
Balance- og koordinationsforstyrrelser |
cykling (på plant underlag eller motionscykel), rytmiske bevægelser til musik, øvelser med passende sportudstyr, f.eks. på måtter, græs eller sand, boldspil, trampolinøvelser |
|
Følelsesforstyrrelser |
Sport så som vandcykling, ridning på sand, boldspil, trampolinøvelser |
|
Uhthoffs symptom |
Vandsport og øvelser |
|
Synsforstyrrelser |
Stillestående motionscykel, løbebane, gymnastikøvelser |
De dobbelte mål om at opnå terapeutisk effektivitet og ønsket om en meningsfyldt fritidsaktivitet modsiger ikke hinanden, men går hånd i hånd.
Referencer
1 Petajan JH, White AT. Recommendations for physical activity in patients with multiple sclerosis. Sports Medicine 1999;27(3):179-191.
2 Gehlsen GM, Grigsby SA, Winant DM. Effects of an aquatic fitness program on the muscular strength and endurance of patients with multiple sclerosis. Physical Therapy 1984;64:653-657.
3 Petajan JH, Gappmaier E et al. Impact of aerobic training on fitness and quality of life in multiple sclerosis. Annals of Neurology 1996;39:432-441.
4 Mackay-Lyons M, Conway C, Roberts W. Effects of therapeutic riding on patients with multiple sclerosis: a preliminary trial in horseback riding. Physiotherapy-Canada 1988;40(2):104-9.
