Ernæring og MS
En ekspert giver vejledning for en sund kost
De fleste af følgende artikler er skrevet af Caroline Weberhofer, en erfaren ernæringsekspert og uddannet diætist, der arbejder som freelance kostvejleder i Basel, Schweiz.
Caroline Weberhofer, registreret diætist MSc
MS og kost (Del 1)
Emnet kost og Multipel Sklerose rejser til stadighed spørgsmål. Kostvejlederen Caroline Weberhofer har helliget sig nogle af disse spørgsmål. De vigtigste aspekter er sammenfattet nedenfor.
Kan Multipel Sklerose påvirkes af kosten?
Der findes mange tegn på, at kostens sammensætning påvirker blodkarrenes og immunsystemets tilstand samt vores generelle og subjektive opfattelse af sundhed.
Yderligere undersøgelser skal gennemføres for at bestemme, om der findes en forbindelse mellem næringsmæssig indtagelse og MS. Problemet med at gennemføre og vurdere en sådan undersøgelse er, at MS er en ”usædvanlig” sygdom med en oforudsigelig og skiftende udtryksform. Desuden er det meget svært at gennemføre kostundersøgelser med en nøjagtigt foreskreven kost. I modsætning til medicin kan madindtagelse ikke bare ordineres.
At spise omfatter ikke blot indtagelse af mad, men også nydelse og samvær med andre.
I henhold til den viden, der findes i dag, kan følgende punkter betragtes som fastslåede: Der findes ingen specifik kost, som har positiv indflydelse på sygdomsforløbet.
Afbalanceret kost fremmer velbefindendet og styrker immunsystemet.
En forkert kost medfører sygdomme som forstyrrelser i fedtomsætningen, hjerte-karsygdomme, fedme, type 2-diabetes og osteoporose (knogleskørhed)
Mangel på protein og mikronæringsstoffer medfører muskelsvind, følsomhed over for infektioner, forringet lægeevne og nedsat velbefindende
En optimal kostsammensætning fremmer andre behandlinger, men erstatter ikke medicinsk behandling, når det handler om MS.
Hvad er en velafbalanceret kost?
En velafbalanceret kost:
er tilpasset til den enkeltes behov (afhængigt af alder, køn, aktivitetsniveau, sygdom)
giver de nødvendige næringskomponenter (næringsstoffer, vitaminer, mineraler, sporstoffer, fibre, vand, sekundære næringsstoffer)
overbelaster ikke kroppen (f.eks. med fedt, sukker, salt, alkohol, koffein og giftstoffer)
giver nydelse og variation
For at finde ud af, hvor meget du bør spise af en bestemt kosttype, og hvor ofte, kan du se i madpyramiden.
Hvad bør jeg som MS-patient specielt tænke på, når det gælder kosten?
Ifølge de seneste resultater taler man om multipel sklerose som en lidelse, der indebærer, at immunsystemet reagerer forkert (automimmun sygdom). Man kender ikke selve årsagen til denne forstyrrelse. Inflammatoriske celler lagres på en eller anden måde i blodkarrene i barrieren mellem blodet og hjernevævet. Disse celler producerer inflammatoriske stoffer, som påvirker barrieren mellem blodet og hjernevævet. Nervernes isolerende skede (myelin) angribes af inflammationen, hvilket medfører varige nerveskader.
Man har længe vidst, at næringsfaktorer – specielt næringsfedter – har en indvirkning på inflammatoriske processer. Forvandlingen af arakidonsyre til inflammatoriske stoffer reduceres af visse fedter (omega 3-fedtsyrer). Arakidonsyrer findes kun i animalisk mad. Hvis de indtages i for store mængder, kan de intensivere den inflammatoriske proces.
Således har for eksempel fiskeolier en betydelig effekt for reduktion af den gennemsnitlige årlige forværringstakt og gennemsnitspointene på EDSS-skalaen for patienter, som netop har fået stillet diagnosen MS1.
En undersøgelse med kosttilskuddene linolsyre og gammalinolsyre (kæmpenatlysolie) viste ingen bedring. Der blev dog kun indtaget små doser af kæmpenatlysolie2.
Kontrollerede undersøgelser har vist, at tilsætningen af linolsyre (placebo-gruppen fik oliesyre) for MS-patienter med mindre funktionsbesvær og i sygdommens indledende fase havde en vis positiv indvirkning på mellemperiodernes frekvens og styrke. En markant mindre forøgelse af funktionsnedsættelsen og mindre mærkbare og mere kortvarige anfald er rapporteret. Antioxidanterne (betakaroten, E-vitamin, C-vitamin, selen, zink) kan muligvis have en gavnlig effekt på immunologiske processer3-5.
Hvilken type kost anbefales i større udstrækning, hvilken i mindre?
Følgende punkter sammenfatter den eventuelle positive effekt, som en bestemt type mad har på den inflammatoriske proces:
1. Reduktion af indtagelsen af arakidonsyre via mager, vegetarisk kost og to fiskemåltider om ugen.
2. Hindring af inflammationsudløsende signalstoffer via øget fiskekonsumption: 2-3 gange om ugen fisk, specielt laks, makrel, sild og sardiner. Anvendelse af hørfrøolie, olie fra trænødder, sojabønne- og rapsolie samt andre nødder og frø.
3. Brug tilstrækkelige mængder af linolsyre i kosten ved at lave salatdressing mindst en gang om dagen med solsikke-, majs- eller tidselolie.
4. Rigelig anvendelse af antioxidanter og immuniserende stoffer med fem daglige portioner af grønsager, frugt og fuldkornsprodukter.
Kan piller erstatte kosten?
Du har måske tænkt på, om du ikke bare kan sluge et par ekstra piller om dagen i stedet for at måtte ændre på de vante, usunde madvaner. Uanset hvad fraråder vi dig at deltage i eksperimenter, som indebærer, at du spiser ukontrollerede mængder af præparater under den antagelse, at ”store mængder hjælper virkelig”, eftersom:
A-vitamin og selen kan være giftige i høje doser
C-vitamin i gramdoser udskilles op til 99 % i urinen
Man mistænker, at høje doser af betakaroten kan være kræftfremkaldende
Fiskeleverolie kan hurtigt medføre for store mængder A- og D-vitamin
Mens der findes en hel del uklarheder, når det gælder isolerede præparater, med hensyn til hvilke mængder der kræves, uønskede reaktioner præparaterne imellem og negative bivirkninger, kan god kost anbefales uden forbehold. I de seneste år har man opdaget, at mad, ud over de allerede kendte stoffer, også indeholder andre komponenter, såkaldte sekundære bestanddele. Disse bestanddele (f.eks. fytoøstrogen-karotinoider, glukosinolater) har egenskaber, der minder om for eksempel vitaminers.
Indtagelse af højdosispræparater bør altid overvejes nøje og drøftes med lægen. Sådanne præparater kan være gode, når man har opdaget en mangel på noget, for eksempel jern- eller B12-vitaminmangel, eller som en præventiv foranstaltning for at hindre en bestemt mangel, som f.eks. kalcium.
Derimod kan man sagtens tage multivitaminpræparater (blandt andet mineraler og sporstoffer). Disse bør indeholde den anbefalede daglige dosis pr. tablet.
Vi anbefaler at anvende multivitaminer i følgende tilfælde
Ved nedsat appetit på grund af sygdommen.
Af personer med MS, som kun kan klare begrænset fysisk aktivitet og derfor også spiser lidt.
Af personer med MS, som kun kan spise små mængder grønsager, frugt og kød på grund af synke- eller tyggebesvær.
Når det gælder børn, bør piller ordineres med stor forsigtighed. Børn med MS bør spise vitaminberigede morgenmadsprodukter eller en morgenmadsdrik, der indeholder alle vitaminer, mineraler og sporstoffer.
MS og kost (Del 2)
Denne anden del af artiklen om kost indeholder generelle råd og belyser særlige ernæringsproblemer for personer med MS. Vi ser også nærmere på forskellige typer MS-kost.
Føler du dig ofte hjælpeløs, når du stilles over for spørgsmålet: Hvad skal jeg lave til middag i dag?
Kogebøger kan være en god kilde til nye idéer. Hav ofte fisk, bælgfrugter (ærter og bønner) og grønsager på menuen. Specielle kogebøger for tilberedning af fisk, grønsager og kornprodukter kan være til hjælp, ligesom kogebøger om ”hurtigmad”, for ”singler”, for børn og vegetarer, vægtreduktionsprogramer o.s.v. Men bed også dine venner og personalet i fiskeforretningen eller hos slagteren om nye idéer. Du kan også gå på madlavningskursus for at få ny inspiration.
Saml opskrifter på dine egne yndlingsretter og sammensæt din egen kogebog. Retter som er nemme at tilberede, velafbalancerede og smager godt kan nemt inkluderes på spisesedlen en gang om ugen!
For eksempel:
Spaghetti med tomatsauce og parmesanost, salat
Kogte kartofler, urtedressing lavet på friskost, et stykke ost, rå gulerødder
Tunfiskesalat med bønner, tomater og kartofler (kogte kartofler fra dagen før)
Pasta med laksesauce (fløde, citron, røget laks) og salat
Pandekager fyldt med spinat og ost (frysepakke), frugtsalat
Fisk (bagt i ovn), saltet kartoffel, squash
Råd mod specielle ernæringsproblemer:
Hvad kan man gøre ved forstoppelse?
Alvorlig forstoppelse (obstipation) er et almindeligt problem. Man plejer at tale om forstoppelse, hvis man tømmer maven mindre end tre gange om ugen, eller når afføringen er meget hård og er ledsaget af smerter.
Fysisk aktivitet styrker mavemusklerne og bidrager til at aktivere tarmene. Lav nogle øvelser i sengen om morgenen for at styrke mavemusklerne.
Drik et glas vand, før du spiser morgenmad.
Spis morgenmadsprodukter, som indeholder mange fibre og suppler med frisk frugt eller bær (tag dem ud af fryseren aftenen før) og nødder eller spis fuldkornsbrød med lidt smør eller margarine og marmelade. Tyg omhyggeligt!
Normalt vil du kunne mærke, at du behøver tømme maven inden for en time efter morgenmaden. Gå direkte på toilettet, når du kan mærke, at det er ved at være tid! Det er ikke sikkert, at kroppen udløser næste signal lige så hurtigt igen.
Drik mindst 1,5 liter væske hver dag, spis fem portioner frugt og grønsager om dagen og vælg helst fuldkornsprodukter.
Bemærk: Når det gælder MS, kan forstoppelse være en af de måder, som sygdommen viser sig på. Bed din læge anbefale passende medicin til din tilstand.
Hvad kan man gøre ved luft i maven?
Alle mennesker har luft i maven. I gennemsnit passerer der hver dag 500-1200 ml luft ud af vore kroppe via tarmen. Men overskydende tarmgasser kan være både ubehageligt og generende blandt andre mennesker.
Spis langsomt:
Alt for hurtig indtagelse af maden sammen med utilstrækkelig tygning og øget slugning af luft fører til luft i maven. Nervøse personer har også tendens til at sluge store mængder luft, og at drikke med sugerør kan have samme bivirkning.
Læg mærke til, hvilken type mad der forårsager luft i maven i dit tilfælde: Ofte omfatter dette løg, kålbaserede levnedsmidler og bælgfrugter. Luftspændingerne kan mindskes, hvis man koger denne type mad godt.
For mange mennesker fører laktose til luft i maven. Der findes store mængder laktose i mælk, små mængder i yoghurt, men ingen i ost.
Fruktose og sorbitol i store mængder kan medføre luft i maven. Sorbitol findes i slik og tyggegummi, som beskytter mod caries. Følsomme personer reagerer med symptomer efter at have spist bare 3 stykker slik! Fruktose og sorbitol i frugt giver kun problemer, hvis de indtages i store, koncentrerede mængder som frugtjuice.
Et alt for hurtigt skift fra en kost med få fibre til en fiberrig kost overbelaster bakterierne i tyktarmen.
Brug krydderier og urter, som mindsker luft i maven (f.eks. kommen og laurbærblade) i maden og drik pebermynte-, fennikel- eller kamillete.
Specielt efter en antibiotikabehandling kan ugunstige bakterietyper etablere sig i tarmene. Probiotiske laktobaciller i yoghurt kan have en positiv indvirkning på floraen i tyktarmen.
Gå regelmæssigt på toilettet.
Hvordan kan osteoporose (knogleskørhed) forhindres?
Osteoporose er en tilstand, som indebærer, at knoglemassen og knogletætheden mindskes, hvilket fører til knogleskørhed og øger risikoen for frakturer på håndled, rygrad og lårbenshals. Genetiske og hormonelle faktorer er de primære årsager til, at der opstår osteoporose. Ved MS kan yderligere faktorer give anledning til osteoporose: Begrænset fysisk aktivitet, mindre tid der tilbringes udendørs og dermed mindre udsættelse for sollys (vigtigt for D-vitaminproduktionen) samt regelmæssig kortisonebehandling.
Det er vigtigt at opbygge den størst mulige knogletæthet for at forhindre osteoporose. Tilstrækkelig indtagelse af kalcium er derfor af speciel betydning, mens kroppen stadig vokser og for yngre voksne. Efter 30-års alderen produceres knoglemassen ikke længere af kroppen, og det er nødvendigt med en god kalciumbalance for at miste så lidt knoglemasse som muligt.
Mindst 800 mg kalciumindtagelse om dagen
1 portion af dette indeholder 250 mg kalcium:
2 dl mælk, alle slags
180 g yoghurt
250 g friskost, hytteost
50 g dessertost, f.eks. Brie, Tomme, Camembert
35 g mellemhård skæreost, f.eks. Tilsit, Edamer, Danbo
25 g hård skæreost, f.eks. Parmesan, Gruyère, Emmenthaler
5 dl kalciumrigt mineralvand (> 400 mg kalcium/liter, f.eks. Aproz, Eptinger, Valser, Adelodner, Contrexeville)
Vælg 3-4 portioner fra ovenstående liste hver dag.
Hvad kan man gøre ved synkebesvær?
Synkebesvær indebærer besvær med at føre mad og væske til munden, tygge mad, føre mad til den bageste del af munden med tungen og at synke føden ordentligt. Mad og drikke kan komme ned i åndedrætsorganerne, hvilket kan medføre lungebetændelse. Næringsproblemer kan opstå ved mindsket indtagelse af væske og mad på grund af synkebesvær. Drikke kan være lettere at synke, hvis de er lidt tykkere i konsistensen. Man kan bruge fortykkelsesmiddel såsom Quick & Dick (Nutricia), Resource ThickenUp (Novartis Nutrition), Quick & Easy (Fresenius).
Hvis der opstår synkebesvær, er det vigtigt, tidligt at få synkeinstruktioner fra en uddannet logopæd.
Hvilken gavn har man af såkaldt ”MS-kost”?
Lægmandspressen publicerer ofte specialopskrifter for personer med MS. Det, som alle disse har til fælles, er at der ikke findes nogen videnskabelige belæg for eller imod deres effektivitet. For eksempel er den såkaldte Everskost baseret på princippet, at man kun spiser naturlig råkost. Spirer, grønsager, frugt og mælk indtages i frisk og ubearbejdet tilstand. Desuden er flerumættede fedtsyrer for nylig blevet inkluderet i denne kost. Anden kost kan nævnes (i alfabetisk rækkefølge):
Allergenfri kost
Bakteriefri kost i henhold til Ihming
Kulhydratfri kost i henhold til Lutz
Evers-kost
Fratzers-kost
Glutenfri kost
Mager kost i henhold til Swank
Megavitaminterapi (vitamin-/mineralpræparat i høje doser)
Metanolhypotesen (kost med lidt pektin og fruktose)
Kost uden mejeriprodukter
Terapeutisk faste
Se altid kritisk på diætforslag!
Følgende punkter hjælper dig til selv at bedømme en specifik kostplan:
I hvilken udstrækning ligner kompositionen af måltider der, der anbefales for en velafbalanceret kost? Kan der opstå mangel på eller overskud af enkelte næringssstoffer?
I hvor høj grad er madvalget begrænset? Findes der noget mad, der er ”forbudt”?
Hvordan smager det? Er salt, sukker, krydderier og alkohol helt forbudt?
Kræver indførelse af den nye kostplan for megen tid og anstrengelse?
Koster det for meget? Er det nødvendigt med dyre ekstrapreparater?
Loves der helbredelse?
Så længe alle disse spørgsmål kan besvares med et ”nej” er der intet, der taler mod kosten. Det indebærer ganske enkelt, at kosten allerede svarer til anbefalingerne for en velafbalanceret kost, men går under et andet navn. Eksempel:
Terapeutisk faste, spørgsmål 1-3: ja, spørgsmål 4/5: nej, spørgsmål 6: ? Terapeutisk faste kan være en nyttig impuls til at ændre livsstil, men rummer betydelige skjulte helbredsrisici og bør ikke anbefales til en MS-patient.
I de første dage af en faste omsættes primært kropsprotein, hvilket indebærer proteinet i musklerne og hjertet. Konsekvens: Livstruende arrytmi, nedsat muskelstyrke og træthed. Musklerne nedbrydes hurtigt, og det kræver ugevis af træning at bygge dem op igen. For personer med MS er dette absolut ikke gavnligt. Faste indledes ofte med lavement for at ”rense” tarmen. De aggressive laksersalte fjerner vand og værdifulde mineraler fra kroppen. Samtidigt ødelægges grovtarmfloraen. Menneskekroppen samler og lagrer dog ikke affaldsprodukter og metabolske slutprodukter. Stoffer, der ikke er brug for, tømmes ud via tarmene og nyrerne, så længe væskeindtagelsen er tilstrækkelig.
Hvem kan hjælpe mig med kostproblemer?
Brug en uddannet diætist, når det gælder råd om ernærings- og kostspørgsmål samt problemer. Diætister arbejder på hospitalerne eller selvstændigt, og du finder dem i telefonbogen. Behandling af denne art er normalt omfattet af reglerne om tilskud fra det offentlige.
Kost og kortison
Ud over Dr. Vital Hausers udtalelser (se MS-behandling, behandling ved anfald), overvejer jeg kortisonbehandling ud fra en diætists synsvinkel. Som Dr. Hauser allerede har nævnt, kan der opstå betydelige negative bivirkninger, når denne medicin anvendes gennem længere tid, hvilket ofte skete før i tiden. De betydeligt lavere doser, der anvendes i dag, har mindsket sådanne uønskede bivirkninger markant, selv om de udtrykker sig på meget forskellige måder i de enkelte tilfælde.
Hvis specifikke kost- eller ernæringsforanstaltninger tilpasses til den enkelte person og situation, kan der gøres en hel del for at minimere sådanne bivirkninger.
Mulige uønskede bivirkninger og hvad jeg kan gøre ved dem:
Øget appetit medfører ofte uønsket vægtforøgelse. Dannelse af fedtpuder i ansigt, nakke og på maven er mest almindeligt.
Hvis du har tendens til hurtigt at tage på i vægt, må du ikke spise mere end normalt.
Drik rigelige mængder af kaloriefattige drikke.
Protein fra animalske produkter anvendes normalt som opbygningsstof for kroppen, f.eks. til opbygning af muskler. Ved kortisonbehandling omdannes proteinerne til energi istedet for at fungere som opbygningsstof, hvilket kan medføre en vis muskelsvind.
Spis et magert proteinprodukt ved hvert måltid. Vælg helst magert kød, fjerkræ uden skind, letmælk og letyoghurt, mager ost, friskost og tofu.
Forsøg at bevæge dig så meget som muligt. Det bidrager til at bevare muskelmassen.
Omsætningen af fedt og sukker påvirkes af kortison. Dette kan medføre forhøjede kolesterol- og blodsukkerværdier.
Undgå fed mat som pølser og kødpålæg, pommes frites, saucer, fedt pålæg, bagværk, tærter, kager og drikkevarer, som indeholder meget sukker samt alkohol.
Vælg fedtfattige tilberedningsmetoder så som grillning eller kogning.
Kortison nedsætter produktionen af D-vitamin og gør, at kalcium udskilles i større mængder. Dette medfører knogleskørhed.
Drøft med lægen, hvilke forebyggende foranstaltninger der skal til for at minimere risikoen.
Kalcium og D-vitamin er nogle af de måder, hvorpå man kan beskytte knoglemassen.
Kortisonets indvirkning på kroppens saltindhold og omsætningen af vand kan medføre, at mere vand forbliver i kroppen. Dette fører til vandansamlinger i for eksempel ben og ansigt samt forhøjet blodtryk.
Undgå at spise salte halvfabrikata, så som kødpålæg, salt bagværk og færdiglavet mad.
Spar på salt, aromat og bouillon i maden. I stedet kan du bruge store mængder krydderurter og krydderier.
Sygdom øger behovet for antistoffer. Kortison kan gøre dig mere modtagelig over for infektioner.
Naturlige beskyttende stoffer er vitaminer, mineraler og sporstoffer (specielt C-vitamin, betakaroten, E-vitamin, zink og selen).
Spis en så varieret kost som muligt ifølge de anbefalede principper for en afbalanceret kost.
Hvis du ikke bryder dig om friske grønsager og frugt, er det en god idé at supplere kosten med multivitaminer.
Sørg for en god madhygiejne.
Bed din læge om information og - om nødvendigt - en henvisning til en diætist, som kan give dig personlige og specifikke anbefalinger vedrørende din kost med hensyn til din situation under kortisonbehandling.
Caroline Weberhofer
registreret diætist MSc, Basel/Schweiz
Referencer
1 Nordvik I, Myhr KM et al. Effect of dietary advice and n-3 supplementation in newly diagnosed MS patients. Acta Neurologica Scandinavica 2000;102(3):143-149.
2 Mcgregor L, Smith AD et al. Effects of dietary linoleic acid and gamma linolenic acid on platelets of patients with multiple sclerosis. Acta Neurologica Scandinavica 1989;80(1):23-27.
3 Bates D, Fawcett PRW et al, Polyunsaturated Fatty Acids in the Treatment of Acute Remitting Multiple Sclerosis. British Medical Journal 1978;2 (6149):1390-1391.
4 Bates D, Cartlidge NEF et al. A double-blind controlled trial of long chain n-3 polyunsaturated fatty acids in the treatment of multiple sclerosis. Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry 1989;52:18-22.
5 Dworkin RH, Bates D et al. Linoleic acid and multiple sclerosis: a reanalysis of three double-blind trials. Neurology 1984;34:1441-1445.
