Hvordan har synet på brugen af MS-behandling ændret sig?
Historisk er MS-behandling blevet startet efter andet andet attak, hvor der er stillet en definitiv klinisk MS-diagnose. Nye undersøgelser har dannet grundlag for, at MS nu kan behandles efter det første attak, hvor undersøgelser med magnetscanner tyder på MS. To immunmodulerende mediciner (beta-interferoner) er godkendt til denne tidlige type af behandling. Du kan få mere at vide hos din læge.
Hvorfor påbegynde MS-behandling tidligt?
Inflammationen i det centrale nervesystem kan udvikles over tid uden mærkbare symptomer. Når det første symptom, som kan forbindes med mistanke om MS, opstår, kan sygdommen allerede have været i kroppen i nogen tid. Så skal der startes en udregning med prøvetagning og en magnetscanning. Det skal afdækkes, om der findes yderligere tegn, som kan tyde på MS.
Immunmodulerende mediciner dæmper inflammationen i det centrale nervesystem. Tidlig behandling med godkendte mediciner kan gives i en periode efter første udbrud med det formål at bremse sygdommen så effektivt og tidligt som muligt.
Hvilke funktionsnedsættelser kan mindskes på sigt med tidlig behandling?
Der er gennemført flere undersøgelser1,2, som har analyseret, hvordan behandling med beta-interferon hver anden dag kan have effekt i relation til udskydelse af funktionsnedsættelser. Disse har vist, at behandlingen på sigt udskyder eller reducerer indvirkningen på evnen til at gå samt de kognitive funktioner (f.eks. hukommelse og koncentrationsevne).
Hvordan ser det ud på evnen til at gå?
BENEFIT-undersøgelsen1 har påvist betydningen af tidlig behandling af MS. Denne undersøgelse viser, at tidlig behandling med beta-interferon hver anden dag hos patienter, som har fået deres første MS-udbrud, reducerer risikoen for udvikling af permanent nedsættelse af evnen til at gå med helt op til 40 % over en periode på tre år. Det hele måles med en funktionsskala (EDSS) og sammenlignes med placebo (uvirksomt stof). Dette er en stor nyhed, som ingen anden behandling med hæmmere tidligere har vist hos denne patientgruppe.
Hvordan påvirkes hukommelsen og koncentrationen af tidlig behandling?
En undersøgelse efter 16-års behandling med beta-interferon hver anden dag2 viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem sygdomsgraden tidligt i MS-forløbet og den kognitive evne (for eksempel koncentrationsevne og hukommelse) på et senere tidspunkt. Jo mere skade sygdommen har forårsaget, inden behandlingen startes, desto større er risikoen for både neurologiske og kognitive handicap senere i forløbet. Det er derfor vigtigt at påbegynde behandlingen med effektive hæmmere.
Men får alle virkelig stilles diagnosen MS, hvis de får et typisk symptom?
Det er meget individuelt, hvordan separate symptomer udvikles, og ingen læge kan forudsige, hvad der vil ske i det enkelte tilfælde.
I BENEFIT-undersøgelsen3 analyserede man, hvad der skete med de patienter, som fik placebo (uvirksomt stof) i stedet for aktiv behandling med beta-interferon hver anden dag. Det viste sig, at hele 85 % af placebopatienterne fik andre udbrud perioden på to år og dermed stillet den definitive kliniske diagnose MS i henhold til diagnosekriterierne med magnetscanning (Mc Donalds-kriterierne).
Da næsten alle placebopatienter i denne undersøgelse fik andre udbrud og dermed stillet den definitive kliniske diagnose MS, kunne man påvise klare ulemper for denne gruppe sammenlignet med gruppen, som fik direkte tidlig behandling med beta-interferon hver anden dag.
Man kan i dette tilfælde sige, at fordelene med tidlig aktiv behandling ved mistanke om MS efter et første udbrud klart vejede tungere end risikoen for eventuel overbehandling på patienter, som muligvis ikke får et andet udbrud i perioden på to år.
Patienterne med aktiv behandling fik et forspring, som ikke kunne hentes ind af placebogruppen, selvom placebopatienterne fik aktiv behandling med hæmmere efter deres andet udbrud.
Referencer
1. Kappos et al. Lancet 2007; 370: 389-97
2. D.W. Langdon et al., Cognition in the later stages of multiple sclerosis: cognitive results from the Betaferon 16-Year Long-Term Follow-up Study, 23rd Congress of the European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis, 2007
3. Kappos et al. Neurology 2006; 67:1242-1249
