MS-portalen - siden for dig med MS

Hjemmeside :: MS-information :: MS-behandling :: Immunmodulerende behandling :: Immunmodulerende medicin tidligt

Immunmodulerende medicin tidligt

– et år ekstra uden sygdomsattak

Der er sket meget inden for behandlingen af multipel sklerose (MS) de seneste ti år, blandt andet takket være behandling med immunmodulerende medicin med beta-interferoner for patienter med attakvist forløbende MS. Beta-interferon kan hæmme funktionsnedsættelsernes udvikling og mindske sygdomsattakenes antal og sværhedsgrad, selv om behandlingen ikke helbreder sygdommen.

 

Vigtigt med tidlig behandling

Da immunmodulerende medicin ikke helbreder, men netop virker forebyggende ved at bremse sygdomsudviklingen, er det ikke overraskende, at man inden for forskningen nu vil bevise fordelene ved at begynde behandlingen så tidligt som muligt – inden sygdommen er begyndt at give for mange symptomer.

En undersøgelse (BENEFIT)1 med deltagelse af flere skandinaviske centre viser, at en tidlig og effektiv behandling med beta-interferon hver anden dag efter første sygdomsattak, som tyder på MS, kan udsætte tidspunktet for andet sygdomsattak og dermed en diagnosticering af klinisk definitiv MS.

I en periode på to år så man, at tiden til andet sygdomsattak var næsten præcis et år længere for gruppen, som blev behandlet med beta-interferon hver anden dag. Behandlingen blev påbegyndt umiddelbart efter første sygdomsattak, hvor undersøgelse med magnetscanning tydede på MS.

Resultatet blev sammenlignet med resultaterne for de personer, som fik placebo (uvirksomt stof) ved begyndelsen af undersøgelsen, og som gik over til aktiv behandling med beta-interferon efter andet sygdomsattak.

Dette er meget vigtige observationer, som beviser vigtigheden af at påbegynde behandling med immunmodulerende medicin tidligt, allerede efter første sygdomsattak.

I en toårig periode kan man vinde et helt år uden sygdomsattak, hvilket er af stor betydning for såvel sygdomsudviklingen som livskvaliteten.

 

Referencer:

1. Kappos et al. Neurology 2006 67:1242-49


Besøgstæller

Registrerede medlemmer: 525

Brugere online: 7

Diskussionsindlæg: 196

Log ind på Mødestedet

Månedlig undersøgelse

Hvilken er din vigtigste kilde til information om MS?

» Vis resultat