Valg af MS-medicin
Nogle vigtige spørgsmål
Hvis du og din neurolog er blevet enige om, at du skal påbegynde medicinering med MS-lægemiddel, findes der flere lægemiddelalternativer, der kan komme på tale.
Valg af medicin sker ofte i et samspil mellem neurolog og patient, hvor også MS-sygeplejersken spiller en vigtig rolle for informationen omkring den praktiske håndtering ved medicineringen.
Medicinering ved en kronisk sygdom som MS indebærer en situation, hvor det er ekstra vigtigt, at du føler dig motiveret og tilfreds med den medicin, der bliver aktuel i dit tilfælde, eftersom du skal tage din medicin gennem meget lang tid.
For at gøre det lettere for dig ser du her nedenfor nogle vigtige spørgsmål, som du kan tage op med din neurolog, inden er vælges lægemiddel.
- Lægemidlernes kliniske effekt?
- Er der nogen bivirkninger?
- Hvordan tager man lægemidlerne?
- Hvordan opbevarer man lægemidlerne?
Nedenstående kan du læse mere om, hvad disse ting indebærer.
Lægemidlernes kliniske effekt?
Hermed menes, hvor effektive lægemidlerne er ved behandling af MS.
Alle lægemidler, der er registreret på markedet, har gennemgået omhyggelige undersøgelser for at opnå lægemiddelstyrelsens godkendelse.
Alle lægemidler kan desuden fremvise resultater vedrørende lægemidlets effektivitet, men de enkelte resultater kan ikke sammenlignes de forskellige præparater imellem.
For at kunne sammenligne forskellige lægemidlers resultater med hensyn til effektivitet kræves sammenlignende undersøgelser, hvor for eksempel to forskellige lægemidler indgår.
Gennem de seneste år er der gennemført sådanne undersøgelser inden for MS-området. De har vist, at der er forskel på de forskellige MS-lægemidler med hensyn til hvor effektive de er ved behandling af MS (ref 1,2).
Er der nogen bivirkninger?
Alle de MS-lægemidler, der findes på markedet, angiver forskellige bivirkninger i deres lægemiddelbeskrivelser.
Bivirkningerne kan dog variere fra præparat til præparat (ref 3) og kan for eksempel ytre sig som problemer med smerte og svie ved injektionsstedet eller hudreaktioner (ref 4).
Andre bivirkninger kan være af en sådan art, at de mindskes med tiden eller tilmed forsvinder.
Din neurolog eller MS-sygeplejerske kender udmærket til lægemidlernes bivirkninger og kan forklare dem for dig, men det er vigtigt, at du er bevidst om, at der kan opstå forskellige problemer, når du starter din medicinering, eftersom du så kan være forberedt på at håndtere dem på bedst mulige måde.
Hvordan tager man lægemidlerne?
Alle MS-lægemidler, der findes i dag, skal indsprøjtes, men på forskellig måde.
Subkutane injektioner sker med en tynd, kort nål i underhudens fedtlag og håndteres efter oplæring af plejepersonale i de aller fleste tilfælde af patienten selv eller af en pårørende.
Hvis man alligevel synes, at injektionsproceduren er besværlig eller ubehagelig, kan en såkaldt autoinjektor i mange tilfælde være til hjælp, og den kan også bidrage til at mindske hudreaktionerne på injektionsstedet (ref 5,6). Autoinjektoren lades med lægemiddelsprøjten og klarer automatisk injektionen, når man trykker på en knap.
Intramuskulære injektioner sker i en muskel med en længere og grovere nål end den subkutane, eftersom den skal trænge dybt ind muskellaget.
De intramuskulære injektioner kræver en anden teknik og udføres af patienten selv eller en pårørende efter oplæring foretaget af plejepersonale, men det sker også, at patienten regelmæssigt går til for eksempel sin egen sygeplejerske for at få hjælp med injektionen.
Nedenstående billede viser to kanyletyper, en tyndere subkutan nål til venstre sammenlignet med en intramuskulær nål til højre.
Hvordan opbevarer man lægemidlerne?
Dette spørgsmål kan være vigtigt med tanke på, hvordan du for eksempel skal planlægge dine rejser, når du behøver overveje, hvordan du skal opbevare dit lægemiddel i overensstemmelse med de givne anbefalinger.
Skal MS-lægemidlet opbevares på køl, eller kan det opbevares i stuetemperatur?
Et generelt svar på dette er, at det varierer for de forskellige MS-lægemidler.
Variationen mellem de forskellige MS-lægemidler med hensyn til muligheden for opbevaring ved stuetemperatur ligger i et spænd på mellem blot 12 timer og helt op til 2 år.
Spørg din sygeplejerske eller neurolog hvad der gælder for de forskellige preparater til behandling af MS.
Eftersom din medicinering sker hyppigt og gennem lang tid, er opbevaringen af lægemidlet en praktisk rutine, som skal passes så godt som muligt ind i din hverdag.
Det kan være en fordel for mange patienter at slippe for altid at behøve tænke på køleopbevaring og nøje planlægning ved rejser, eftersom medicineringen ikke skal behøve optage mere tid og energi end nødvendigt, hverken under ferier eller i hverdagen.
Referenser
1. Durelli L et al. and the Independent Comparison of Interferon (INCOMIN) Trial Study Group. Every-other-day interferon beta-1b versus once-weekly interferon beta-1a for multiple sclerosis: results of a 2-year prospective randomised multicentre study (INCOMIN). The Lancet 2002;359:1453-1460.
2. EVIDENCE Study Group. Results of comparative efficacy trial using two formulations of interferon beta-1a in RRMS. Journal of Neurological Science 2001;187 (Suppl.1):S436.
3. Flechter S. et al. J of the Neurological Sciences 197 (2002) 51-55. Comparison of glatiramer acetat (Copaxone®) and interferon beta 1-b (Betaferon®) in multiple sclerosis patients; an open-label 2-year follow-up.
4. Gooodin DS ENS 2003 poster 306. A comparison of the biological response and tolerability between the two high-dose, high-frequency beta-interferons in healthy volunteers.
5. Use of an automated injection device for the delivery of interferon beta-1b Carlo Tornatore and Denise Bartlett Washington DC Presented at Congress: 2001: 126th ANA, Chicago, USA
6. Tolerability of interferon beta-1b (Betaferon®/Betaseron®) can be significantly improved using both interferon-free needle and automated injection techniques Tornatore C, Bartlett D Washington DC, USA Presented at Congress: 2002: 12th ENS, Berlin, Germany
