Kognitiv funktion og MS
Hvad er kognitiv funktion
Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, der medfører at vi kan tænke, tale og problemløse.
Kognitive funktioner inddeles i forskellige områder:
- Koncentration og opmærksomhed
- Forarbejdningstempo
- Indlæring og hukommelse
- Visuel funktion (evne til at bearbejde synsindtryck)
- Styringsfunktioner (planlægning, problemløsning og evaluering opgaver)
- Sprogfunktion (forståelse og brug af sproget)
Det er forskelligt fra person til person, hvilke færdigheder man har. Blandt andet har uddannelse og alder indflydelse på vore færdigheder. Den kognitive funktion kan påvirkes af forskellige faktorer blandt andet depression, træthed, smerter og stress. Disse tilstande kan give koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, der kan forveksles med symptomer, som er forårsaget af sygdomme i hjernen. Hvis depression behandles med medicin og samtaler, vil de kognitive problemer som regel forsvinde.
Hvad skyldes kognitive problemer ved MS?
Kognitive problemer ved MS skyldes læsioner i hjernen, forårsaget af sygdommen. Læsionerne i hjernen kan give kognitive problemer, men som nævnt kan blandt andet depression, stress og belastningstilstande, som også hyppigt optræder i forbindelse med MS, ligeledes give kognitive problemer. De sidste former for kognitive problemer er ofte forvekslelige med dem, hvor MS er den egentlige årsag.
Har alle personer med MS kognitive problemer?
Langt fra alle personer med MS har kognitive problemer. De fleste undersøgelser peger på, at mellem 40 og 65% med diagnosen MS har kognitive problemer i varierende grad, og for størsteparten er de kognitive problemer lette til moderate snarere end svære. Der kan ikke forudsiges en sammenhæng mellem sygdommens sværhedsgrad og kognitiv dysfunktion. Nogle kan være hårdt fysisk ramt af sygdommen uden at have kognitive vanskeligheder, mens andre kan have store kognitive problemer og ingen eller kun få fysiske problemer.
Hvad er konsekvensen af kognitive problemer ved MS?
Kognitive problemer kan ikke ses, og kan forårsage misforståelser hos familie, venner og arbejdskolleger/arbejdsgivere. Det kan være svært for andre at forstå for eksempel den træthed, som mange har. Kognitive problemer kan sammen med øget træthed påvirke arbejdsevnen, og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at ændre på arbejdstid eller at få et arbejde på særlige betingelser, f.eks. et flexjob.
Hvad kan man selv gjøre?
Hukommelsesproblemer kan afhjælpes ved at benytte kalender, mobiltelefon eller elektronisk kalender til at notere alle aftaler ned. Det er en god ide altid at have en notesblok liggende ved telefonen, og skrive beskeder ned med det samme. Hav altid huskeseddel med ved indkøb. Brug dagbog til at skrive ned, hvad der er sket i løbet af dagen. Brug kun et sted hvor der skrives, hvad man skal huske – mange små huskesedler giver manglende overblik. Skriv notater/stikord under læsning, lær om hukommelsesteknikker – biblioteket har gode bøger om emnet (f.eks. mind-mapping). Hvis der er problemer med planlægning kan man notere sig rækkefølgen af det, der skal gøres, og strege ud når man har udført det, f.eks. hvis man skal følge en opskrift. Ved koncentrationsvanskeligheder kan det være en god idé at sørge for, at al anden støj er udelukket, sluk for radio/tv, når der skal læses eller andet, der kræver koncentration. Hvis det er svært at læse på grund af koncentrationsproblemer, er lydbøger fra biblioteket en god ide. Mange computerspil kan træne koncentrationsevnen, ligesom suduko er godt til at træne overblik. En neuropsykologisk undersøgelse kan være vejledende med hensyn til genoptræning.
Hvad er en neuropsykologisk undersøgelse?
En neuropsykologisk undersøgelse består af en række forskellige prøver, der skal belyse blandt andet hukommelse, koncentration, forarbejdningstempo, sprog og problemløsning. Undersøgelsen indledes med en grundig samtale om skolegang, uddannelse og erhverv, og om personens interesser, tidligere sygdomme, boligforhold og øvrige sociale forhold. Undersøgelsen kan være med til at afdække hvilke ressourcer og vanskeligheder, som den enkelte person har, og være vejledende i forhold til genoptræningsforslag, stillingtagen til arbejdsevne, revalidering til anden beskæftigelse og forslag til flexjob. Efter undersøgelsen informeres man om testresultaterne.
