MS og kognition
Man kan gøre noget ved kognitive problemer
Vi ved, at de symptomer, MS-patienter har, kan være meget forskellige fra person til person.
Op mod 70 % af dem, der har MS, har kognitive problemer på et tidspunkt i sygdomsforløbet. Man kan mindske problemerne, og der er meget at lære på dette nye forskningsfelt.
Kognitive problemer ved MS – hvordan viser de sig?
Kognitive problemer kan f.eks. ytre sig ved nedsat hukommelse, problemer med rumopfattelse eller tidsopfattelse – ofte kombineret med træthed og koncentrationsbesvær. Den kombination er ganske naturlig, hvis man forestiller sig, at hjernen har en vis kapacitet, og man får problemer, hvis man overskrider den. I det perspektiv lyder det heller ikke mærkeligt, at stress kan forværre symptomerne.
Det er vigtigt, at lægge mærke til kognitive forstyrrelser, da man kan indrette sin tilværelse, så problemerne minimeres. Studier viser også, at kognitive problemer er tæt knyttet til, at man oplever en dårligere livskvalitet.
Kognitive symptomer – hvordan måler man dem?
Kognition og MS er stadig et nyt forskningsfelt, og man tester ikke rutinemæssigt MS-patienters kognitive funktioner. Man ved bl.a. ikke, hvordan nedsatte kognitive funktioner forekommer i forskellige stadier af MS, og hvad det betyder for sygdomsudviklingen.
Andre spørgsmål, man ønsker svar på, er, om der er en forbindelse mellem kognition og sygdomssymptomer, livskvalitet og træthed. En årsag til, at forskningen er vanskelig at gennemføre, er, at man mangler en standardiseret metode til at teste kognition med.
De første store studier af kognition, livskvalitet og MS
To verdensomspændende studier, som nu gennemføres af Bayer Schering Pharma, undersøger netop, hvordan multipel sklerose påvirker livskvaliteten, og om der er en forbindelse mellem kognition og sygdomsforløb. Studierne kaldes henholdsvis CogniCIS og CogniMS og omfatter 3000 patienter i 25 lande. CogniCis undersøger personer med mistanke om MS, mens CogniMS undersøger personer, som har fået diagnosen MS i de sidste to år. De følges i en periode på to år, og studierne skal efter planen være klar i 2008.
Et andet formål med studierne er at udvikle et standardiseret testværktøj for bedre at kunne undersøge forbindelsen mellem kognition, livskvalitet, depression, træthed osv. Patienterne i studierne skal dels svare på spørgsmål i et spørgeskema, som handler om den livskvalitet, de oplever, dels undersøge deres kognitive evner. Resultaterne sammenlignes med lægernes kliniske bedømmelse for at se, om der er forbindelser mellem f.eks. kognitive evner og risikoen for at få et nyt attak. Patienten kan hele tiden følge sine resultater, og et formål er at kunne iværksætte den rigtige type behandling, alt efter hvordan patienten har det – ikke bare rent klinisk, men efter en helhedsbetragtning.
Kognitive problemer – hvad kan man selv gøre?
1. Alle skal tage udgangspunkt i sig selv og ikke drage paralleller fra andre patientgrupper eller andre personer med MS.
2. Det er godt at være opmærksom på, hvordan man selv har det, og tale med sine nærmeste, så de har forståelse for problemerne.
3. Trods manglen på forskningsresultater mener man at kunne se, at fysisk aktivitet og restitueringsperioder mindsker symptomerne.
4. Undgå stress og at blive træt, da det har negativ indvirkning på koncentration og hukommelse.
5. Skriv huskelister, før dagbog, og planlæg din hverdag systematisk, både med hensyn til tid og med hensyn til det praktiske i boligen og på arbejdspladsen. Rutiner og struktur gør det lettere at huske og at få aktiviteterne til at fungere.
Ved kognition forstås
- det, der har med forståelsen at gøre
- intellektuelle processer
- perception
- indlæring
- hukommelse
- tænkning
