NAb’s – hvad er det?
Inden for forskningen i MS har man i den senere tid talt om NAb’s. Det er en forkortelse for neutraliserende antistoffer (fra det engelske Neutralising Antibodies).
I denne diskussion handler det om, at kroppen reagerer på en medicin ved at danne et forsvar – antistoffer – der i visse tilfælde kan virke neutraliserende på medicinen. Effekten af medicinen kan dermed være mindre i den tid, antistofferne er virksomme.
En naturlig del af immunforsvaret
Antistoffer er kroppens naturlige forsvar mod fremmede stoffer. De er en del af kroppens immunforsvar, der normalt reagerer mod en smitte i form af virus eller bakterier, men de kan også reagere mod f.eks. stoffer i form af et lægemiddel.
Er det skadeligt at udvikle antistoffer?
Diskussionen om antistoffer ved MS-behandling handler i dette tilfælde om en reaktion mod betainterferon. Nogle patienter danner disse antistoffer i forskellige mængder og i forskellige niveauer. Generelt kan man se, at betainterferon-1b har lavere niveauer af antistoffer, der desuden forsvinder hurtigere end ved betainterferon-1a.
Det er snarere niveauet af antistoffer, der har betydning, og hvor længe de ligger på et evt. højt niveau. Hvis man opdager, at effekten af medicinen svigter hos en person, som får interferonbeta-behandling, dvs. at vedkommende får en række atakker trods medicineringen, kan det være en god idé at tage en blodprøve og måle, om der er høje niveauer af antistoffer, eftersom det kan være årsagen.
Har man det godt med sin behandling, er der ingen grund til at holde op med medicinen.
Hvad er høje niveauer af antistoffer?
Ved hvilket niveau begynder antistofferne at påvirke medicinens effekt? Ja, det er lige netop, hvad forskningen i antistoffer nu forsøger at finde ud af, og vi har endnu ikke et enkelt svar. Hver enkelt skal drøfte sin medicinering med sin læge ud fra, hvordan man har det, og hvordan man synes, medicineringen fungerer.
