Fysioterapi og arbejdsterapi
Fysioterapeuten og/eller Ergoterapeuten har som mål at hjælpe patienterne til så let som muligt at klare daglige aktiviteter og på den måde forbedre deres livskvalitet. Ved MS ser angrebsmåden lidt anderledes ud end ved de fleste andre tilstande, hvor fysioterapeuten arbejder med det skadede område, og hvor målet er at hjælpe patienterne til at få deres normale funktioner tilbage. Ved MS vil funktionsnedsættelsen gradvist blive øget, og fysioterapeutens opgave er at maksimere patientens funktionsevne. Dette opnås gennem undervisning, træning, særlige behandlinger og nødvendige hjælpemidler.
Efter en nøje bedømmelse kan der sættes ind med fysioterapi på hospitalet og siden fortsættes indenfor primærplejen, eller behandlingen kan sættes ind direkte gennem primærplejen.
Ergoterapeuten har frem for alt ansvaret for at hjælpe patienten til at håndtere de praktiske aspekter ved at leve med en funktionsnedsættelse, for eksempel vælge kørestol, anvende hjælpemidler og tilpasse boligen.
De gener, som fysioterapeuten normalt arbejder med er:
- Spasticitet
- Svaghed
- Træthed
- Dårlig kropsholdning
Spasticitet
Udover lægemiddelbehandlinger, der anvendes til at lindre muskelkramper, kan man prøve med følgende behandlinger:
Køling og stræk – kølende omslag anbringes på området og derefter strækkes det ca. 10 minutter
Langsomme strygninger over huden i ca. 3 minutter
Elektrisk stimulering – musklen stimuleres af en serie elektriske impulser (ofte efterfulgt af strækning)
Svaghed
Udover at lede til forværret evne til at klare daglige aktiviteter, kan muskelsvaghed forårsage smerte på grund af overbelastning og dårlig kropsholdning. Fysioterapeuten kan forbedre dette med styrketræning af specifikke muskler, til dels med hjælp af vægte. Nogen gange, for eksempel ved dropfod, stimulerer man musklen elektrisk for at styrke den.
At stå op under gradvis længere tid, op til 30-45 minutter og efter behov med hjælp af støtte, er en øvelse, som mange fysioterapeuter anbefaler som metode til at øge styrken og forbedre holdningen.
Træthed
En standardmetode til at lindre træthed er at forenkle arbejdet, således at hverdagsopgaver kan udføres mere effektivt og på en mindre trættende måde, for eksempel kan man sidde ned og gøre ting, som man plejer at gøre stående (skrælle kartofler, stryge). Selv hjælpemidler som løftehjælpemidler, invalidebil eller elektrisk kørestol, og indstillelige møbler kan bidrage til at mindske trætheden.
Trætheden kan også mindskes med aerobisk træning under nøje kontrollerede former.
Dårlig kropsholdning
Det er vigtigt, at MS-patienter har den rette kropsholdning, både når de sidder, og når de ligger ned. Fysioterapeuten forsøger at hjælpe til med dette gennem undervisning og anvendelse af puder og skumgummidyner.
ERGOTERAPI – FOR HVEM?
Referencetekst af Corinne Bugmann
Ergoterapeut, Dayclinic Baden, Tyskland
Hvad er ergoterapi?
Begrebet ”ergoterapi” kommer fra de græske ord ergein = gøre, handle, påvirke, arbejde, og therapeios = tjene, tage sig af, kurere.
Ergoterapi er en holistisk behandling, som bygger på psykologiske, pædagogiske og sociale aspekter. Ergoterapien udgår fra, at mennesket har et grundliggende behov for at være aktiv, og at specialudviklet aktivitet har terapeutisk virkning. Ergoterapi er en foranstaltning, der sættes ind i rehabiliteringen af syge og handikappede mennesker med øjeblikkelig eller permanent funktionsnedsættelse. Målet er, at gøre den ramte person så selvstændig som muligt på det personlige, det sociale og det arbejdsrelaterede plan.
Hvor arbejder ergoterapeuter?
Ergoterapeuter kan arbejde indenfor mange forskellige specialer, for eksempel pædiatri, psykiatri, geriatri, neurologi, ortopædi og reumatologi. De findes på hospitaler, specialkliniker, rehabiliteringscentre, servicehjem, enheder med eksterne ergoterapeuter og deres egne, selvstændige konsultationer.
Hvem kan deltage i ergoterapi?
For at sundhedsvæsenet og forsikringen skal stå for omkostningerne, kræves der en henvisning fra en læge.
Ergoterapi og multipel sklerose
Der findes ikke nogen bestemt opsætning med ergoterapeutiske tiltag, som sættes ind ved MS. Først af alt skal man nøje kortlægge den MS-syges problemer, behov og muligheder og derefter opsætte en behandlingsplan med udgangspunkt i denne information.
Vi skelner mellem sensomotoriske og neuropsykologiske/psykiske aspekter.
Sensomotoriske aspekter omfatter kontrollen af hele motorikken (spasticitet, tab af muskelstyrke, rystelser, koordinationsforstyrrelser osv.), sensibilitet, synsforstyrrelser og blære-/tarmfunktioner. Behandlingstiltagene omfatter:
- kontrakturbehandling, spasticitetshæmning, træningsprogram som udføres i hjemmet, sensibilitetstræning
- funktionstræning (træne funktioner, både sådanne der direkte kan tillempes i situationer i det virkelige liv og sådanne, der ikke kan det)
- selvhjælpstræning, dvs. selv at klare hygiejnen, husholdningsarbejde, måltider osv. og at anvende hjælpemidler og kørestol
- kortlægning af boligsituationen (råd, tips, tricks, fjernelse af kilder til fare)
Neuropsykologiske/psykiske funktioner omfatter kognition (hukommelse, opmærksomhed, abstraktionsformåen, koncentration, perception, tanke osv.), psykisk status (depression, stress, selvtillid, selvfølelse, motivering m.m.), det sociale område og fritid. Her anvendes følgende behandlingsmetoder:
- kognitiv træning, hukommelsestræning
- håndværk, kreativ virksomhed som personligt udtryk og træning af finmotoriske færdigheder
- fritid, hobbyer
- sociale kontakter
Ergoterapeuter arbejder mod følgende behandlingsmål indenfor såvel sensomotorisk som neuropsykologisk terapi:
- Forebyggende, dvs. forebygge følgeskader som kontrakturer
- Klare daglige aktiviteter
- Forbedring af funktionsnedsættelser
- Bevarelse af eksisterende evner
- Lære sig og opøve ny færdigheder, udvikle nye strategier
- Spare energi
Det vigtigste behandlingsmål er, at finde individuelle løsninger og strategier samt at fremme størst mulige grad af selvstændighed og hjælpe den MS-syge til at bevare så meget livskvalitet som muligt.
Anvendelige adresser
- Træning af hjernens funktioner: Gesellschaft für Gehirntraining e.V., [Society for Brain Training] Postfach 1420, D-85555 Ebersberg/Tyskland
- Hjælpemidler: Rheumaliga des Kantons Zürich, Badenerstr. 585, 8048 Zürich/Switzerland
- Selvstændige ergoterapeuter: EVS/ASE Ergotherapeutinnen-Verband Schweiz, Stauffacherstr.96, 8004 Zürich/Switzerland
