Dansk trav – en helt særlig historie
Måske er du gammel nok til at kunne huske ham – Tarok. Ellers har du højst sandsynligt hørt om ham. Han er nærmest blevet en folkehelt, som nåede langt videre ud end til den snævre kreds, som interesserede sig for hestesport.
Faktisk har han betydet, at dansk travløb har en helt særlig historie. Hans betydning har været så stor, at der ligefrem er blevet lavet en film om ham: I 2013 fik filmen “Tarok” premiere, instrueret af Anne -Grethe Bjarup Riis og med kendte skuespillere som Bjarne Henriksen og Kirsten Lehfeldt i store roller.
Men Tarok havde selvfølgelig hovedrollen, selv om han bare var en hest. Hvor ofte ses det egentlig – at et dyr får hovedrollen i en film? Lassie er et klassisk eksempel, som dukker op. Men historien om den trofaste hund er opdigtet, mens filmen om hele Danmarks yndlingshest er baseret på en virkelig historie.
Dannebrog på fire ben
Så hvem var Tarok egentlig?
Hesten, der fik så stor betydning for dansk travsport og travløb, blev født i februar 1972. Det lå ikke umiddelbart i kortene, at den røde hingst skulle blive til noget stort. Han lå forkert, så fødslen var vanskelig, men til verden kom han og heldigvis for det – han viste sig nemlig at være et naturtalent som travhest.
Han løb sit første travløb i 1974, og siden da har travsporten ikke været helt den samme. Tarok vandt et imponerende antal løb – faktisk vandt han 111 løb ud af de 165, han deltog i.
Blandt de løb, han var med i og vandt, var Dansk Trav Derby i 1976 og EM for femårige i 1977.
Taroks største bedrift var dog nok, at han formåede at gøre hestevæddeløb til en sportsgren for alle. Danskerne tog ham til sig på grund af hans vilje til sejr og unikke travtalent. Han var en ren seermagnet, når tv sendte travløb, og folk strømmede også til travbanerne for at opleve ham live. Ofte var der kilometerlange køer for at komme til at se dannebrog på fire ben, som han senere blev kaldt. Han fik ovenikøbet sin egen fanklub.
Desværre blev hans liv kort. Han døde i januar 1981 af en tarmsygdom og blev begravet i en gravhøj nær den gård, han boede på.
Travløb i Danmark i dag
I dag har travløb ikke længere den samme store interesse, som dengang Tarok havde sin storhedstid. Andre sportgrene har taget over, og kendte sportsstjerner stjæler opmærksomheden med deres personligheder og celebre privatliv.
Men hvem ved? Måske travløb igen kan blive store begivenheder i Danmark, som tiltrækker stor interesse og får danskerne til at strømme til travbanerne.
Med den nye spillelov er det i hvert fald blevet nemmere at spille på heste. Fra 2018 er spillemarkedet nemlig blevet liberaliseret. Det betyder, at flere online spillesteder nu kan tilbyde hestevæddeløb som en del af deres udvalg af sport betting. Et af argumenterne for den nye lov var da også, at den kunne betyde, at interessen for hestesport ville større.
Der er også stadig en del travbaner i Danmark med mange travløb. Mest kendt er måske Charlottenlund Travbane. Den blev faktisk etableret så lang tid tilbage som i 1891 og er den ældste i hele Norden. Og for nu at trække tråden tilbage til Tarok, så har den legendariske danske travhest faktisk sit eget årlige mindeløb på Charlottenlund Travbane. Næste gang er i november 2018.
Andre kendte løb er Dansk Hoppe Derby, Dansk Trav Derby og Dansk Trav Kriterium og DM.
Der findes selvfølgelig flere hestevæddeløbsbaner i Danmark, selv om Charlottenlund Travbane nok er den mest velkendte sammen med Klampenborg Galopbane. De øvrige er Racing Arena Aalborg, Skive Trav, Jydsk Væddeløbsbane, Billund Trav, Fyens Væddeløbsbane, Nykøbing F. Travbane og Bornholms Brand Park.
Hvad er travløb?
De fleste ved nok, hvad travløb er: En vogn – en sulky – med en kusk er spændt bag hestene, som konkurrerer om at få den bedste tid.
Det lyder ret simpelt, og det er det jo egentlig også. Men faktisk er der mere i det end det. Vi har måske vænnet os til travløb, så vi tænker nok ikke over, at det ikke er den mest naturlige gangart for en hest. Det har krævet mange års års arbejde at fremavle en hest, som foretrækker at trave. Og alligevel sker det, at en hest begynder at galopere til et travløb. Så bliver den diskvalificeret.
Der findes forskellige løbstyper inden for travsporten. Blandt det, man kalder de almindelige løb, er klasse- og årgangsløbene.
I klasseløbene handler det om præmiesummen, og hvad hestene tidligere har vundet. For at tage et eksempel: Et klasseløb på 50.000 kr. betyder, at hestene maksimalt må have vundet 50.000 kr. i et tidligere løb.
I årgangsløbene opdeler man hestene efter alder og eventuelt også efter, om de er hingste eller hopper. De typiske årgangsløb er løb for toårige, treårige og fireårige.
Der findes også travløb, som er mere usædvanlige. Der er for eksempel nok ikke mange, som har hørt om montéløb. Det er travløb uden sulky. Det vil sige, at kusken sidder på ryggen af hesten og altså er rytter og ikke kusk, men hesten skal stadig trave som i et traditionelt travløb! Denne form for travløb er ret udbredt i Frankrig.
Som tidligere nævnt er travløb ikke så udbredt en sportsgren, som den har været før i tiden blandt andet på grund af Tarok. Men det kan være det ændrer sig igen med den nye spillelov. Hestevæddeløb har under alle omstændigheder potentiale til at blive stort igen, for både travløb og galop indeholder meget spænding og dramatik.